Velkommen til Børnehuset SpiloppenVelkommen til Børnehuset SpiloppenVelkommen til Børnehuset Spiloppen

Velkommen!

OBS: Vi har en plads i vuggestuen pr. 1. maj 2026!

Som en privat, integreret institution tilbyder vi en tryg og lærerig hverdag for dit barn, hvor både vuggestue og børnehave er samlet under ét tag. Vores pædagogik fokuserer på at møde hvert barn i øjenhøjde, lytte til deres perspektiv og støtte deres udvikling gennem anerkendende samspil og relationer. ​

Børnehuset Spiloppen er normeret til 24 vuggestuebørn i alderen 0-3 år og 44 børnehavebørn i alderen 3-6 år, fordelt på 4 aldersopdelte stuer –  Ællingestuen, Svanestuen, Spættestuen og Uglestuen.

Ællingestuen og Svanestuen er vores vuggestuegrupper og huser derfor de mindste børn (0-3 år).

Spættestuen er vores mellemgruppe (3 år til 4½/5 år).

Uglestuen er vores storebørnsstue, hvor børnene går den sidste tid inden skolestart (ca. 4½/5 år  til skolestart).

Hver stue har tilknyttet engagerede, professionelle og stabile pædagogiske medarbejdere, som brænder for at give dit barn en tryg og udviklende start på livet.

Vi har mangeartede pædagogiske aktiviteter og gode fysiske rammer med fx:

Stor naturrig legeplads med mange legeredskaber og udfordringer.

Gode lyse lokaler med nyindrettede læringsmiljøer, der løbende bliver tilpasset børnegruppen.

Motorikrum og værksted, der er en stor hjælp for at kunne tilgodese arbejdet i mindre grupper.

På vores hjemmeside finder du information om vores daglige rutiner, åbningstider, pædagogiske læreplan og meget mere. Vi håber, at du vil finde vores hjemmeside informativ og inspirerende, og at den giver dig et indblik i, hvordan vi arbejder for dit barns trivsel og udvikling.​

Kom gerne og besøg os. For at sikre, at vi har tid til jer, bedes I ringe eller sende en mail, så vi i fællesskabe kan aftale en tid.

Vi ser frem til at møde jer og vise vores dejlige institution frem.

Klik herefter for at hente vores [ Velkomstfolder ]